Er du vores nye
Content Creator?
Er du 100-meter mester i content creation?
Vi leder efter en ny kollega, der kan tage ansvar for at producere og levere det fedeste short-form content, der fanger målgruppen. Du bliver vores go-to specialist på området – og får både frihed og ansvar til at udvikle de enkelte projekter og produkterne.
Vi ser gerne stillingen besat på fuldtid, men vi har mulighed for at tilpasse den – hvis den rette kandidat ønsker det. Det vigtigste er, at du har passion, forståelse for formidling og lysten til at skabe fedt indhold, der spiller max!
Beskrivelse af rollen
Vi leder efter en kreativ og idérig content creator, der har lyst til at tage teten på short-form videoindhold til sociale medier – primært Reels, TikTok og lignende formater – for nogle af verdens bedste kunder (i hvert fald, hvis du spørger os 😄)
Måske har du tidligere arbejdet med videocontent, men ønsker at dygtiggøre dig indenfor dette område. Det kan også være, at du allerede er i gang med content creation på dine egne kanaler – og ønsker at bidrage med din viden og erfaring til at vækste vores kunders kanaler.
Hos os får du mulighed for at bruge dine evner i praksis, få ansvar og udvikle dig som specialist.
Du kommer til at:
- Konceptudvikle og planlægge projekter
-
Optage og redigere videoer
-
Spotte trends og idéudvikle
-
Præge både tilgangen og løsningerne
Rollen er ny hos os, så du er med til at forme både retningen og de løsninger, vi tilbyder vores kunder. Nogle opgaver løser du på egen hånd fra A til Z, med sparring fra teamet – andre løfter vi sammen som team.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi er et lille videobureau, som udtænker og producerer visuelt content, der passer ind i vores kunders forskellige marketingplaner. Vi har tidligere fokuseret meget på Brand Film, men vil fremover også øge vores kompetencer indenfor Short Form Video.
Vi et lille bureau, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Her får du mulighed for at udvikle dig, og selv præge dine arbejdsopgaver og tid.
-
En fleksibel stilling, som kan tilpasses.
-
En vigtig rolle i virksomhedens fremtidige vækst, hvor du får lov at sætte dit præg på et nyt forretningsområde
-
Et kreativt og kommercielt miljø med kort vej fra tanke til handling.
-
En base på vores kontor i Aalborg – med mulighed for også at arbejde hjemmefra
-
Et fagligt og personligt fællesskab, hvor du bliver en del af et lille team.
Dine kompetencer
-
Du kan selv optage og redigere video – eller har mod på at lære det hurtigt
-
Du er nysgerrig på marketing, trends, SoMe og visuel formidling
-
Du har erfaring med (eller lyst til at lære) værktøjer som CapCut, Premiere Pro, VEED.io, Canva m.fl.
-
Du er både kreativ og detaljeorienteret – og har øje for, hvad der virker i praksis hos forskellige kunder og målgrupper.
- Du er god med mennesker, både på optagelser, som kollegaer og i kunderelationer.
Er det dig, vi leder efter?
Send os et par linjer om dig selv - og gerne et par eksempler på noget, du har lavet - og du er stolt af. Det behøver ikke være fancy. Vi vil hellere mærke dig, din stil og tilgang end se en perfekt portfolio eller kedelig standard-ansøgning.
Skriv til Mads på mads@projectone.dk og lad os tage en snak.
Marker venligst din ansøgning med "Ansøgning Content Creator" i emnelinjen.
Praktisk information
Lokation: Aalborg
Fuldtidsstilling: 37 timer / uge
Deltidsstilling: 20-25 timer / uge
Løn: Lønnen forhandles på baggrund af kompetencer og erfaring. Lønnen kan bestå af både fast løn, samt muligheder for en bonusmodel.
Startdato: Snarest muligt
Stillingen er en projektstilling på 12 måneder fra ansættelsens start, med gode muligheder for permanent ansættelse.
Vi er et lille, men dedikeret bureau med specialister i både Brand Film og Short Form Video
God markedsføring handler ikke om én video, men om, hvordan alt hænger sammen og understøtter jeres mål. Vi er med gennem hele processen – fra idé til færdigt produkt klar til lancering. Det gør os fleksible, effektive – og, hvis vi selv skal sige det, nemme at arbejde med.


Vores værdier
Når I samarbejder med os, kan I forvente en partner, der arbejder målrettet og effektivt med fokus på resultater. Vi kombinerer strategi og kreativitet for at skabe indhold, der understøtter jeres marketingmål.
Vi forstår vigtigheden af både kvalitet og effektivitet. Derfor balancerer vi stærkt content med høj produktionsværdi og en fleksibel proces – uden tunge processer og dyre omkostninger.
Strategi før æstetik
Alt, vi udtænker, producerer og leverer, har et klart marketing strategisk formål.
Fleksible & effektive
Vi leverer høj kvalitet – uden tunge og bøvlede processer.
Nyeste knowhow
Vi arbejder ud fra de nyeste trends og data, så jeres content altid performer optimalt og skaber maksimal effekt.
En ærlig partner
Vi skaber langvarige relationer med gennemsigtighed og ærlige anbefalinger som vi kan stå på mål for.