FlexTrafik er faktisk også for dig.
2024
Client
Nordjyllands Trafikselskab
Casen
Vi har for Nordjyllands Trafikselskab (NT) skabt en række film i forbindelse med branding af FlexTrafik. NT ønskede med kampagnen at fremhæve fleksibiliteten og alsidigheden ved FlexTrafik og tydeliggøre, at løsningen henvender sig til alle aldersgrupper.
Formålet var at vise, at det er en løsning, der er tilgængelig for alle. Brugervenligheden var desuden et vigtigt element i kommunikationen.
Output & løsning
Kampagnen bestod overordnet af otte forskellige filmkoncepter, som tog udgangspunkt i specifikke personaer og fokusområder med henblik på at målrette kommunikationen til specifikke målgrupper og geografiske områder.
Hos Project One har vi drevet processen fra start til slut herunder konceptudvikling, content strategi, rekruttering af medvirkende, udvælgelse af lokationer, koordinering, instruktion, produktion, redigering af indhold.
Content Strategi
Indholdet indgår som en del af Nordjyllands Trafikselskabs tilstedeværelse både online og offline, hvilket har skabt en sammenhæng på tværs.
Filmene anvendes på sociale medier, informationsskærme og i busserne. Derfor skulle indholdet være alsidigt og tilpasses løbende, så de rette budskaber kom frem på de rette medier.
I samarbejde med NT har vi versioneret indholdet med forskellige CTA og informationer, så NT har materiale, der er tilpasset forskellige stadier i kunderejsen.